Talentspejderne

Ringkøbing-Skjern Kommune har lavet en aftale med Foreningen Talentspejderne, som er en frivillig, upolitisk og ikke religiøs humanitær organisation.

Talentspejderne har udviklet et mentorprogram, hvor sårbare og skoletrætte elever fra 7. – 9. klasse kan få tilknyttet en certificeret mentor, som gennem 24 møder vil hjælpe den unge med at synliggøre evner og talenter, så den unge bliver motiveret til at passe sin skolegang og begynde på en uddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Det kræver ingen specielle kvalifikationer at blive mentor, ud over lysten til at ville gøre noget godt for andre. Nye mentorer gennemgår et heldagskursus. Hvis du vil høre mere om, hvordan du bliver mentor, kan du kontakte Talentspejder-koordinator Jens Søndergaard Nielsen på mobil 3076 1669.

Læs mere om Talentspejderne på deres hjemmeside (ekstern link).