Den sammenhængende plan
LBK nr. 1393 af 05/10/2022 Lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at udarbejde en sammenhængende plan for kommunens skole- og vejledningsindsats. Den sammenhængende plan er en plan for de indsatser og den undervisning, der er relateret til elevernes overgang til og valg af ungdomsuddannelse.
Kollektive vejledningsaktiviteter
Alle 7. - 10. klasser vil gentagende gange i løbet af deres skoleår møde deres uddannelsesvejleder i undervisningen i klassen. Den kollektive vejledning i klassen aftales og planlægges i samarbejdet mellem klassens lærere og udannelsesvejlederen og indgår i klassens årshjul.
I UU Ringkøbing-Skjern arbejder vi ud fra karrierelæringsmetoden.
Karrierelæring
- Blive god til at tage beslutninger (B)
- Blive god til at klare overgange (O)
- Få indsigt i mulighederne (M)
- Blive klog på sig selv (S)
Vi vil udvikle elevernes livslange kompetencer
- i forhold til at træffe valg
- i forhold til at lære
- i forhold til identitetsskabelse
Vi bruger karrierelæringsmetoden ved
- uddannelsesvejledning
- refleksion - før, under og efter vejledningsaktiviteter (eksempelvis praktik og besøg)
- som en social proces
- arbejdet med robusthed
- ung til ung vejledning
Desuden arbejdes der med begreberne
- opdage, ordne, fokusere, forstå
- viden om og erfaring med uddannelse, fag og job
- viden om og erfaringen med sig selv
- erfaringer med egne handlinger og beslutninger
Uddannelsesvejlederen vil i klasserne via forskellige oplæg og øvelser informere eleverne om uddannelsesmuligheder, adgangskrav, uddannelsessystemets opbygning og arbejdsmarkedet.
Den kollektive vejledning skal understøtte, at den enkelte selv kan søge og anvende information om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.
Kollektiv vejledning giver desuden eleverne mulighed for at blive nysgerrige og undersøgende på deres interesser og ideer, men også lade sig inspirere af, hvad klassekammeraterne er optaget af. Kollektiv vejledning skal bidrage til, at elever træffer reflekterede og oplyste valg om deres videre uddannelsesforløb, job eller anden aktivitet efter 9. og 10. klasse.
Integration af vejlednings- og undervisningsaktiviteter i undervisningensfag og emner
Uddannelsesvejlederen planlægger sammen med klassens lærere vejledningsaktiviterne, således det knytter sig an til skolens faglige undervisning. Der arbejdes med relevante fælles temaer. Emner og besøg drøftes og behandles både i den faglige undervisning og i den kollektive vejledning, så det giver sammenhæng og mening for eleverne.
Virksomheden i Skolen
Alle 7. klasser på kommunens folkeskoler deltager i det lokale Uddannelse og Job forløb "Virksomheden i Skolen". Forløbet drejer sig om, at eleverne i grupper á 2-5 elever skal portrættere en lokal virksomhed efter eget ønske samt job og uddannelsesmulighederne indenfor branchen. I løbet af tre temadage på skolen arbejder eleverne med uddannelsesbesøg, virksomhedsbesøg, interview, artikelskrivning, fremlæggelse med videre. Målet er gennem kvalificeret faglig undervisning igennem inddragelse af virksomheder samt øget kendskab og interesse for uddannelses- og jobmuligheder i de lokale virksomheder.
Praksisfaglige valgfag
I praksis valgfag 7. - 8. klasse udbydes fire praksisfaglige valgfag. Håndværk/Design og Mad og oplevelser genmmeføres i et samarbejde mellem de enkelte folkeskoler og erhvervsskolen (Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern). I løbetaf valgfagets to år er der blandt andet fire hele undervisningsdage i faglokalerne på erhvervsskolen.
Skills
Alle 8. klasser i kommunen deltager i DM i Skills, hvor der dystes i erhvervsuddannelsesmæssige kompetencer. Konkurrencen foregår på Skjern Tekniske Skole og er en del af det landsdækkende Skills-Stafetten. Formålet er, at eleverne skal få erfaring og motivation i forhold til erhvervsuddannelser.
Introduktionskurser
Introduktionskurser i 8. klasse er fire dages brobygning, som skal give eleverne indblik i hverdagen på forskellige ungdomsuddannelser. Introduktionskurserne skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Forløbet skal kvalificere og udfordre elevernes uddannelsesvalg. Alle elever skal i løbet af forløbet besøge minimum én erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
Uddannelsesaften
Hvert efterår afholdes uddannelsesaften for elever i 8. klasse på kommunens overbygningsskoler. På mindre skoler er 9. klasse med.
Det er muligt at møde kommunens ungdomsuddannelser. Uddannelserne er placeret i forskellige klasselokaler, som eleverne cirkulerer imellem med cirka 20 minutters interval.
Erhvervspraktik
Alle elever i 9. klasse er i én uges erhvervspraktik i en lokal virksomhed. Her arbejdes blandt andet med ansøgning og forberedelse til praktikken. Formålet er, at eleverne skal lære om vilkår og kultur i arbejdslivet. Desuden skal de lære om de job- og uddannelsesmuligheder, som findes i de lokale virksomheder.
Brobygning 9. klasse
Uafklarede elever i 9. klasse tilbydes yderligere brobygning til ungdomsuddannelserne i 2-10 dage.
Brobygning 10. klasse samt erhvervspraktiv
Elever i 10. klasse skal deltage i brobygning og erhvervspraktik med et uddannelsesperspektiv. Praktikken skal give eleverne mulighed for afklaring i forhold til bestemte uddannelses- og erhvervsønsker.
Brobygnings- og praktikforløb er en integreret del af 10. klasse og skal tilrettelægges i tilknytning til undervisningen.
Alle elever skal i løbet af brobygningen besøge minimum én erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
Kollektiv og individuel vejledning
Alle elever i kommunens 10. klasses tilbud vejledes kollektiv og individuelt i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg. Alle elever tilbydes vejledning i udformningen af deres uddannelsesplan.
Kommunalbestyrelsens årlige dialogmøder
Lokalvejledermøde (LVU)
Lokalvejledermøde er mellem de lokale ungdomsuddannelser, grundskole, lokale efterskoler, 10. klasser, FGU Midt-Vest Skjern og repræsentant for Beskæftigelse. Dialogmøderne skal være med til at sikre den gode overgang mellem skole og ungdomsuddannelse gennem et godt samarbejde, herunder koordinering og forventningsafstemning.
Vejledermøde indenfor for specialområdet
Desuden afholdes der et vejledermøde indenfor specialområdet. Her deltager kommunens specialcentre og -skoler, vejledere fra specialefterskoler, FGU Midt-Vest Skjern og stu (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).
Møde med fokus på specialområdet
Der afholdes et årligt møde med fokus på specialområdet. Deltagerne er ledere og afdelingsledere ved specialskolernes og -centrenes udskolingsafdelinger, Beskæftigelse, rektorer og studievejledere fra Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, afdelingsleder på specialområdet fra Dagtilbud og Undervisning, FGU Midt-Vest Skjern og uddannelsesvejledere, der er tilknyttet specialområdet.
Møde med fokus på grundskoleområdet
Der afholdes et årligt møde med fokus på grundskoleområdet. Deltagerne er ledere og afdelingsledere ved grundskoler med overbygning og 10. klasse, rektorer og studievejledere fra ungdomsuddannelserne, FGU Midt-Vest Skjern og uddannelsesvejledere, der er tilknyttet grundskolen samt afdelingsleder i Dagtilbud og Undervisning.
Møde i UU-rådet
UU-rådet mødes årligt og drøfter de overordnede linjer på ungdomsuddannelsesområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder tilmeldinger til ungdomsinstitutionerne og sammenhængende vejledningsindsats. Deltager på mødet er rektorer fra ungdomsuddannelser, FGU Midt-Vest Skjern, repræsentant fra grundskolernes udskolingsafdelinger, repræsentant fra kommunens friskoler, Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole, 10'eren, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, VUC Ringkøbing-Skjern, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, LO Ringkøbing-Skjern, fagchef fra Dagtilbud og Undervisning, Børn og Familie og Beskæftigelse, politiker fra Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget og repræsentanter fra UU Ringkøbing-Skjern.
Ungdommens uddannelsesvejledning refererer til
Ungdommens uddannelsesvejledning refererer til Styregruppen for helhedsorienterede planer og Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats
Elever, der vil være i risiko for ikke at påbegynde eller fuldføre en ungdomsuddannelse eller ikke er afklaret til at foretage et valg efter afsluttet skolegang, vil være i målgruppen for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats. Uddannelsesvejleder og klassens lærerteam identificerer to gange årligt, december og maj, de elever, der vil være i målgruppen til en målrettet skole- og vejledningsindsats. Uddannelsesvejleder og lærerne vil være opmærksomme på følgende kriterier:
- Fremmøde
- Motivation
- Samarbejdsevner
- Trivsel
- Faglige udfordringer i fag med betydning for elevernes uddannelsesønske
Samarbejdet og kommunikationen vil foregå i dialog med elever og forældre. Der vil ske en opfølgning på, om de igangsatte indsatser har effekt og/eller der skal iværksættes andre indsatser. For afgangselever vil der være et særligt forkus på, om der er behov for overlevering til ungdomsuddannelse.
Hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem eleven, forældremyndighedsindehaver og skolen om den enkelte elevs behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats
Uddannelsesvejleder deltager på forældremøder og kan deltage i skole/hjem-samtaler efter ønske fra elev, forældre, skole eller uddannelsesvejleder. Uddannelsesvejleder deltager også i relevante netværksmøder eller opfølgningsmøder. Alle elever og forældre kan kontakte uddannelsesvejleder og få individuel vejledning om muligheder, adgangskrav og tilmelding til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter 9. eller 10. klasse.
Skriftliggørelse af aftaler om særligt målrettet skole- og vejledningsindsats mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen
Meddelelsesbogen skal i udskolingen beskrive en retningsgivende dialog om elevens overvejelser til uddannelse og faglige krav i den forbindelse.
Derudover skriftliggøres de målrettede skole- og vejledningsindsatser i vejledningsplanen, som sendes til elev, forældre og skole. Uddannelsesvejlederen noterer også løbende særlige aftaler i vejledningsjournalen.