Unge på Broen
Søger du hjælp på Jobcentret, bliver du måske henvist til Unge på Broen.
Unge på Broen er for unge mellem 18 - 30 år, der er ikke-uddannelsesparate og som endnu ikke har fuldført en uddannelse. Målet er at gøre dig klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Unge på Broen er et samarbejde mellem Jobcentret, UU Ringkøbing-Skjern og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern.
- Opgradering af dansk og matematik på VUC
- Introduktion til det faglige arbejde og miljø i værkstederne
- Fokus på personlig udvikling
- Fokus på udvikling af arbejdsmarkedskompetencer
- Øge den unges forståelse for samfundet
Du får tilknyttet en mentor som støtte igennem hele forløbet - helt frem til hovedforløbet. Mentoren støtter op om dine sociale og faglige udfordringer.
Støtten kan for eksempel være
- hjælp til at finde praktikpladsen
- støtte på praktikpladsen
- få forståelse for arbejdsmarkedets krav
- styr på mødetider
- struktur i hverdagen
UU Ringkøbing-Skjern har to uddannelsesvejledere med i samarbejdet. De har kontor i Skolebyen i Skjern sammen med ungevejledere fra Beskæftigelse og mentorer fra Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern